global opvarmning - Om klimaforandringer

De gennemsnitlige fysiske vejrforhold i atmosfæren som fx nedbør, fugtighed, temperatur, lufttryk og så videre bliver forandret på grund af menneskabte samt naturlige årsager. Jorden er blevet varmere siden 1800-tallet og der har især været markante klimaforandringer siden 1950. Dette skyldes især menneskets udledning af drivhusgasser.

Det er især gamle industrilande som fx Danmark og USA, som blandt mange andre lande har det primære ansvar fra den menneskeskabt udledning af drivhusgasser, som har forurenet klimaet i løbet af flere århundreder.

Kina ødelægger ozonlaget

Shangai 300x225 - Om klimaforandringerDog er det i dag Kina som forurener mest og en nylig miljørapport viser også at Kina har udledt tonsvis forbudte gasser. CFC-gasser, som også kendes som chlorofluorocarbon har været forbudt over hele verden siden 2010, da forskerne mener at de nedbryder det beskyttende ozonlag, der er omkring Jorden. Men rapporten viser at ca. 3500 kinesiske virksomheder har udledt 12.000 ton CFC om året. Mens der burde være nul procent CFC-gas i atmosfæren er der i dag 38 procent mere CFC-gas i atmosfæren end der var i perioden omkring gassen blev forbudt.

Isen smelter på Antarktis

Et andet problem er at isen smelter. Undersøgelser fra DTU i Danmark viser at isen på Antarktis er smeltet med tredobbelt hastighed siden 2012. Isen var ellers smeltet på stabil vis mellem 1992 og 2012 hvor den smeltede is førte til en havstigning på omkring 0,2 millimeter om året, men siden 2012 har stigningen været på tre gange så meget. Dette har betydning især for danskerne, da afsmeltningen på Antarktis har direkte indflydelse på stigningen i de danske have.

smeltende isberg 300x201 - Om klimaforandringerGenerelt vil havstigning få indflydelse på verdenskortet og det kan især gå galt, hvis det sker hurtigt fra den ene dag til den anden. Faktisk kan det direkte påvirke halvdelen af klodens befolkning, hvor 3,5 milliarder personer ville blive hjemløse i værste tilfælde. Der skal meget til for at vi får så fatale konsekvenser, men alligevel viser undersøgelser fra FN’s klimapanel at hvis temperaturen stiger med mellem en og fire grader, så kan hele indlandsisen på Grønland forsvinde i løbet af 1000 år.

Er klimaforandringerne skyld i den varme danske sommer?

Danmark oplever i sommeren 2018 den værste tørke i 10 år og derfor er der mange, som går og tror at skyldes klimaforandringer. Det kan det også skyldes, men Danmark kunne også have haft samme vejrsituation for 100 år siden.

Faktisk var gennemsnitstemperaturen i maj 1889 på 13,8 grader, hvilket er langt over gennemsnitstemperaturen i maj i perioden mellem 1961 og 1990, som lå på 10,8 grader. Men det er svært at analysere et enkelt vejrfænomen, som den varme danskerne har oplevet i foråret og sommeren 2018. Dog fortæller eksperterne at det er sandsynligt at disse ekstreme varme temperaturer fortsætter ud i fremtiden, fordi vores verden er blevet varmere.